Handlen blev nødt til at blive hævet
Jeg købte en mindre, næsten ny bil ved HG for lidt over en måned tid siden, derefter fandt jeg så ud af, da registreringsattesten kom, at der var tale om den gamle motormodel(jeg var blevet informeret om, at det var den nye), hvorfor bilen ikke hørte til i samme afgiftsgruppe, som HG havde informeret om. Endvidere var EU-miks tallene for km/l forskellige.
Der var også flere andre småting bl.a. begyndende rustdannelse og en ridse i forruden (det skal siges, at bilen var nysynet ved overtagelsen, men ridsen gik lige hen over synsfeltet, så den ville ikke kunne synes med den ridse næste gang, fandt jeg ud af bagefter).
Da jeg kørte til en autoriseret forhandler i min hjemby, så kunne han konstatere, at rusten ikke kunne laves på garantien, fordi karrosserikontroleftersynene ikke var overholdt. HG havde informeret om at service var OK, det kan selvfølgelig i bedste fald være en misforståelse, men alt andet lige så vil jeg mene, at det er en tilsnigelse. Den havde fået foretaget de olieskift, og hvad der ellers hører til, men for mig handler "service OK" også om at fabriksgarantier er bevarede, hvilket de ikke var her, på grund af manglende eftersyn for rust. Rusten var i øvrigt opstået som følge af en skade, som jeg heller ikke var blevet informeret om, kunne SEAT forhandleren fortælle mig.
Så helt generelt oplevede jeg min handel med HG Auto i Randers, som at jeg var blevet misinformeret i håbet om, at den gik. Det gjorde den ikke, men nu kan jeg se at selvsamme bil er til salg igen - under samme forudsætninger (med samme mangler), som da jeg købte den.
Date of experience: October 04, 2013