Pas på dine penge, invester aldrig her
Pas på ikke at indgå i investering på denne side. Jeg har lært det på den barske måde. Handlede i god tro med bitcoin og investerede og fik et pænt afkast. Da jeg så ville trække pengene tilbage og overføre dem til en ekstern online pengepung på Coinbase begyndte problemerne virkelig.
Først mente de at min konto var "mistænksom", så for at man firmaet kunne overføre mine penge skulle jeg indbetale 2000 USD for at den kunne aktiveres igen. Dette gjorde jeg så og jeg havde i mellemtiden fået et mønt tilbagetrækningsnummer. Dette var et meget højt nummer og man kunne ikke sige hvornår jeg ville få mine penge overført til den ønskede adresse. Så foreslog de at jeg kunne åbne en Green Channel withdrawal, hvis jeg lige betalte 2000 US Dollar engang mere, så kunne jeg trække mine penge med det samme skrev de. Da det så kom dertil blev jeg oplyst om at det kunne jeg alligevel ikke, da jeg kun var VIP 1 og skulle opgraderes til VIP 2. Man oplyser på intet tidspunkt om dette til mig og disse "regler" står heller ikke på hjemmesiden nogle steder. Jeg blev fortalt at jeg skulle opgradere til VIP 2, ved at indbetale ekstra 3000 US Dollar. Det var der jeg tænkte, at det må være en svindelside. Hvis jeg havde nærlæst på internettet hvordan dette website bliver bedømt, havde jeg aldrig overført penge dertil. Jeg beklagede mig over det til deres chat, som havde meget svært ved at svare på de direkte spørgsmål fra mig, om alle disse pludselige regler og at man undgår at svare på det essentielle: Hvor står disse regler de påstår gælder på websitet.
I dag er sidste gang jeg har skrevet med dem på chatten: Jeg fik at vide at jeg bare skal betale 3.000 USDT hurtigst og at andre spørgsmål jeg måtte have ikke ville blive besvaret. Der gik det helt op for mig at det kun er et firma designet til at narre flere penge ud af folk og uanset om man betaler mere i god tro og hvad de lover, så vil firmaet finde på noget nyt næste gang hvor man skal betale mere og mere.
Jeg ser aldrig de penge som samlet beløber sig til ca 80.000 danske kroner.
Efter at have gransket internettet er det heller ikke positive ting der er at sige om firmaet. Gloser som mistænksomt, lav rating og anbefales IKKE går igen over hele linjen.
Alle de penge jeg skulle overføre ekstra sagde firmaet hele vejen igennem at jeg kunne trække ud igen når jeg trak pengene tilbage og at de bare var en garanti for at tingene var i orden. Så den samlede tilbagetrækningssum blev større. Nu er det umuligt for mig at få de penge igen, da det KUN kan ske ved betaling af 3000 USDT. Jeg har ikke råd og vil absolut ikke tabe flere penge til det firma, det er helt sikkert.
Date of experience: March 27, 2024